Men mens kisten vugger sort, gennem vårens grønne skov
Går stilheden over den morgenfriske eng
Og da stopper vestenvinden, hør! Helhestens Klov
Midt i lyngblomstens tunge blomsterseng
Det er bare Per Spillemand, hvisker Birk og synger Gran
Han har sluttet sine hjemløse år
Det var lystigt synger vinden, og hvis jeg var en orkan
Sku’ jeg spille den sidste vej han går
Over lyng og over mose, går den dødes trætte ben
mens de svajer i morgentågens flor
og når aftenen svaler herligt over tyttebær og gren
høres tunge støvlers tramp på den sprukne jord
Taktfast fra de fire trætte , som i sorg går hjem igen
og bøjer deres hoveder som i bøn
Men under sålens faste trin trampes hederosen ned
På en eng som er levende og grøn
Dan Andersson
på dansk
Med Peter Abrahamsen
Sangeren, musikeren og komponisten Peter Abrahamsen har i mange år kredset omrkring den svenske visedigter og sanger Dan Andersson og hans markante sange.
Dan (Daniel) Andersson (1888-1920) har stor betydning i den svenske visetradition og har givet os sange som "Tiggarn från Luossa", "Jungmann Jansson" og "En spelmands jordafärd".
Peter Abrahamsen har indspillet adskillige af Dan Anderssons sange i egen fortolkning og musik.
Titlen på CDen er
"Vejen til Luossa - Dan Andersson på dansk"
Fire tavse mænd
- en spillemands bisættelse
Frit oversat og gendigtet fra Dan Anderssons digt ” En Spelmans jordafärd”, 1916
Af Peter Abrahamsen
Fra digtsamlingen ”Sorte Ballader”
Musik af Peter Abrahamsen
Før end morgenrøden gløder, over himmelbuens kam
Se, der bæres tungt, en død, fra Hedens by
Over bakkens blomsterflor, går det stille optog frem
Under majhimlens kølige morgengry
tunge støvlers tavse skridt på en rosendækket jord
tunge skæbner der bøjer sig som i bøn
Væk fra ødemarkens nød, bæres, en drømmer, død
Over engen der i morgnen lyser grøn
Han var indestængt og ensom, mumler fire mørke mænd
Han var ofte uden hjem og dagligt brød
En Konge synger roserne, men de trampes ned igen
Se, en konge og en drømmer er død
Der er langt si’r de fire, det er som mange mil
og når dagen den bli’r varm så bli’r man blød
Gå stille, tal sagte hvisker birk og synger pil
Det er måske endnu en kæmpe som er død
Han er borte siger de fire, det bliver tungt for hans mor
Som bor på Hedebyens usle fattiggård
Hvorfor trampes vi af støvler, hvorfor slides vi af sko
Jamrer roserne og viser deres sår
Det er døden som har høstet af kløvermarkens ro
Tysser tidslerne i hedeblomstens flor
Han har budt jer op til dans med sine slidte sko
Som en drømmer mellem himmel og jord
Over eng og gråslidt hus flyver natten som et kys
Bag en sky blinker blege stjerners hær
Over heden ned mod vest falder solens sidste lys
Som en sang mellem buske og træer
Stormen pisker sort og hvidt, i mørket midt på sø’en
Synger bølgerne om ødemarkens nød
Over sorte vrisne vande spiller natten op til bøn
Thi en spillemand og en drømmer er død
Peter Abrahamsen, vokal og guitar
Nicolai Engstrøm, guitar
Sigurd Hockings, guitar
Ditte Fromseier Hockings, violin
Jens Jefsen, bas
Til min ven Per
fra cd'en Vejen til Luossa
(c) Peter Abrahamsen